Skæve ting
Her ser du forskellige mere eller mindre ekstra kreative sider af min kunst.
Der er guitarerne — jeg mangler stadigvæk at lave en Buttcaster til mig selv. I stedet for at male på 7'er stole, foreslog min kone mig at male på guitarer i stedet.
Jeg er i øvrigt løbende blevet hånet af Mik (Schack), fordi jeg gik mere op i at samle på guitarer end at lære at spille.
På et tidspunkt syntes jeg så selv at have sporet en vis fremgang i mit guitarspil. Næste gang jeg besøgte Mik, sagde jeg til ham:
"Det går faktisk fremad med mit spil. Gæt hvem jeg lyder mest som?"
"Jeff Beck !" røg det ud af munden på Mik...
"Tæt på — John Lee Hooker" var mit svar.
Senere blev Mik så grov at jeg truede med at slå hans musikalske indføjelser med en netop opfundet "Multispektral Triangel". Efter jeg sendte ham et foto af realiteten, gik der ikke lang tid før Mik returnerede en anden nyskabelse indenfor musikinstrumenter: Bas trianglen.
Musik fylder som antydet noget i mit liv. Det gør mad også.
Det er normalt mig som laver mad.
Men jeg savnede noget musik når jeg "arbejder" i køkkenet. Køkkenet er hyggeligt, men ikke kæmpestort. Samtidig savnede min kone et aflangt maleri på køkkenvæggen.
Jeg kom til at lægge behovene sammen. Det blev til udviklingen af Gadd's Art-o-Phonic — maleri uden ledninger med Hi-Fi lyd.
Vores elskede Ziggy måtte være model til det klassiske tema fra HMV.
Et linoleum-snit fra min tid i gymnasiet tilbage i 1970'erne.
Faktisk lyttede jeg til blues lige fra jeg var helt lille. Familien ejede en Grundig TK 13. En spolebåndoptager i mono. På båndene var der Sonny Terry og Brownie McGhee, John Lee Hooker, Big Bill Broonzy, Pete Seeger og den slags.
Huset var min kones forslag om at male "et eller andet", nu når vi alligevel havde den gavl.
I 2024-2025 arbejdede jeg på en stor udstilling med temaet livets døre oppe på Galleri Lien.
Udstillingen med dørene gav så blandt andet inspiration til en anden ven — også læge. Han drømte om en dør til deres toilet.
