Historie
April 2012
Det er efterhånden næsten fem år siden jeg sidst skrev lidt om mig selv og mit maleri her på siden. Om dette er i underkanten lader jeg være op til andre at vurdere.
Jeg mener fortsat at det mest væsentlige er den umiddelbare oplevelse af det enkelte maleri frem for mere eller mindre interessante historier. På den anden side så ved jeg godt at det kan spille en rolle at have en fornemmelse af »hvilken størrelse denne kunstner er«. Derfor opdaterer jeg så nu dette info-afsnit af min hjemmeside — uden at overdrive.
Oprindeligt startede jeg på at male for sjov allersidst i 2001. Det greb så lidt om sig... I starten af 2008 stoppede jeg min karriere indenfor kortlægning og geografi for at fokusere på maleriet.
Økonomien gjorde imidlertid at jeg tog et »almindeligt arbejde« i en del af perioden 2009–2010. Ellers har den og står den nu igen på »kun« maleri.
Rent økonomisk må man aldrig komme i tvivl ved charmen af en fast funktionærløn. Men har man psyke til en lidt mere usikker tilværelse, så er det at kunne fokusere 100 %, noget der gør det en hel del mere realistisk at nå sine mål.
Mit mål er ganske simpelt. Jeg vil gerne føle at jeg løbende udvikler både min viden og formåen indenfor malekunsten. Indtil videre er det heldigvis gået rimeligt.
Faktisk synes jeg at jeg er heldig. Jeg har gennem tiden fået meget god opbakning og tilslutning til mine malerier og jeg glæder mig naturligvis meget over dette.
Jeg vil benytte denne lejlighed til at fremhæve en person med en særlig og faglig betydning for mig. Det er Thor Lindeneg (www.lindeneg.dk). Thors råd, vejledninger og opbakning spiller en stor rolle for mig. Det er en ære for mig at have været udstillet sammen med denne sande mester.
Nå, nu er der ikke mere blæk i denne pen i denne omgang. Hvis du vil vide mere må du skrive eller søge på nettet eller digte eller …
De bedste hilsner
Jacob
Gammel historie
Copyright Betina Gadd, Tramore, Irland 2001
Vi skruer tiden tilbage til december 1965. Et tidspunkt, hvor både The Beatles og Bob Dylan havde vippet Elvis Presley af pinden. Stedet var Kongens Lyngby, hvor handelstandsforeningen havde udskrevet en tegnekonkurrence. I en alder af kun 4 år vandt Jacob Gadd tegnekonkurrencen og modtog i den forbindelse en ægte Scalectrix Racerbane fra den daværende Borgmester Paul Fenneberg.
Siden er der sket flere ting i Jacob Gadds tilværelse.
I efteråret 2001 valgte han at forsøge sig med kunstmaleri og dermed afslørede han et helt naturligt talent. Når man spørger Jacob Gadd om hvorfor og hvorfor lige nu, får man svaret:
»I august 1996 så jeg nogle af Anchers og Krøyers malerier oppe i Skagen. Det er meget fascinerende håndværk. Der er ingen tvivl om at talent, teknik og tålmodighed har gjort mange af vores fantastiske guldalder malerier — Jeg har nu ingen naive ambitioner om at nå disse kunstneres niveau i denne meget naturalistiske og fotografiske genre.«
»Jeg har siden snusset lidt til andre af de store danske malere. Vilhelm Lundstrøm, JF Willumsen, Wilhelm Freddie — De har alle noget at byde på. Men det, som for alvor gav mig lysten til at begynde at male, var de rå mængder af non-figurative malerier man ser rundt omkring. Mange af disse billeder efterlader desværre en med et indtryk af ren tilfældighed. Jeg skal så medgive at mange af disse billeder kan være mægtig dekorative.«
»For mig er et godt maleri, et maleri, hvor man tænker: Det gider jeg godt at se på! Farver, Genkendelighed, Originalitet — det er 3 meget vigtige ingredienser i Det gode Maleri.«